Dag 102 - Dagen som blev til mange dage

Jeg beklager, idag er ikke 'Dag 102', men derimod 'Dag 107'. Det er et hårdt slag for mig, for min målsætning om at blogge hver eneste dag, er desværre ikke lykkedes. Indtil nu har jeg fundet en måde at blogge udenom om 'den store kinesiske mur', men på det seneste har de gjort det nærmest umuligt at blogge billeder. Jeg kan stadig skrive, men jeg håber nu på at der kommer en måde hvorpå jeg kan sende billeder igen, det er trods alt meget sjovere med lidt visuelt. Well well, det er ikke som om jeg har så meget at vise alligevel, for hver dag sidder jeg dybt begravet i min computer, og klipper og klipper og klipper den der video om vores ophold.

Dag 101 - kliken fra xuhui

Det var helt perfekt, da vi iaften sad nede ved gadekøkkenet og talte om Melrose Place og Beverly Hills 90210. To tv-serier der handler så meget om små sammentømrede kliker, mindede mig endnu engang om hvor meget jeg holder af vores lille klike. Når jeg tænker over det er det jo naturligt at vi efter så lang tid og så tæt sammen, udvikler nogle stærke relationer til hinanden. Men det er bestemt ikke noget jeg tager for givet. Jeg spekurerer i disse dage meget over, hvor følelsesmæssigt udfordrende det er at være på outpost, og jeg ved ikke hvordan jeg ville have klaret det uden holdet omkring mig.

Dag 100 - hurra hurra hurra

Idag var bare en dag som alle andre, det var onsdag d. 27. maj 2009, og vejret var solrigt med temperaturer på omkring 28 grader. Men, det var også dagen for Champions League finalen, Camillas fødselsdag og vores dag nummer 100 i Shanghai. Tænk sig at vi har været afsted i 100 dage. Det er jo virkelig lang tid, men alligevel bare 100 dage. Camilla havde inviteret til gilde i haven, med medbragte nudler og kolde tsing tao's. Vi er en lillebitte flok tilbage i Shanghai, og det var fedt at se næsten allesammen der. Vi talte om mærkedage og specielle øjeblikke, og om hvordan man ofte glemmer at markere dem ordenligt. Når du siger farvel til en ven, flytter ud af den go'e gamle lejlighed, består eksamen eller holder din fødselsdag. Vi talte om at den følelsesmæssige værdi i iscenesættelsen af øjeblikke, typisk først viser sig lang tid senere. Jeg vil mindes Camillas fødselsdag i haven, ligesom jeg altid vil mindes den sidste aften inden jeg tog til Shanghai. Jeg spiste i køkkenet sammen med Mor, Far, Kristine, Brian og Liv, og der blev serveret hotdogs, cocio og citronmåne. Eller hvad med afskeden med vennerne, som blev markeret med alletiders parykfest. To helt igennem fantastiske aftener, som jeg sent, nok snarere aldrig vil glemme!

Dag 99 - natteravn

Når jeg sidder herhjemme og arbejder, kan jeg mærke at min rytme skrider. Jeg har ikke et tidsrum hvor jeg skal arbejde, eller nogen som jeg aftaler det sammen med. Jeg laver masser af overspringshandlinger, men holder ingen egentlige pauser. Så henter jeg lige en kop kaffe, så vasker jeg lige lidt tøj, sender en email, tjekker nyheder, svarer på en sms osv. Det betyder at min arbejdsdag bliver uendelig lang, fordi jeg også er dårlig til at sige stop og holde helt fri. Udfaldet af dette er blandt andet at min døgnrytme er blevet vendt fuldstændig om. Det er dejligt at være oppe om natten, og efter mørkets frembrud kan jeg bedre finde ro til at arbejde alene. Jeg bruger natten på at arbejde, men også som en kærkommen lejlighed til at tale mere med min kæreste og familie på skype. Den fantastiske bonus kommer den tidlige morgen, når jeg kan sidde i ro og mag og se solen stå op over Shanghai.

Dag 98 - tilbage til arbejdet

Idag tog jeg igen for alvor fat på arbejdet. Vi er har nu lukket ned for alle projekter, og er i færd med at forberede os til eksamen. Vi har nogle forskellige opgaver, som blandt andet består i at producere og udgive en række publikationer og dokumentationer, bestående af henholdsvis den viden vi har samlet om creative industries og vores læring som hold og organisation. Min opgave er nu at producerer noget videomateriale, som kan belyse outpost som helhed. Jeg har valgt arbejdstitlen "ninety days of new getting familiar", da jeg vil forsøge at beskrive den enorme mængde "nyt" man tager stilling til under en outpost, både privat og professionelt. Det har krævet at jeg endnu en gang gennemgår forløbet, hvilket jeg idag blandt andet har genopfrisket ved at kigge billeder og læse blog fra da de hele begyndte. Det har været spændende, men også enormt navlebeskuende. Jeg kan mærke at jeg behøver andres perspektiver også, hvis udbyttet skal blive rigtig godt.

Dag 97 - antidote betyder modgift

Idag har jeg været i konstant dialog med min krop, men vi har heldigvis fundet ud af at vi vil mange af de samme ting. Det bedste motiv til at beskrive idag, må være det sidste billede fra igår. Mig og min krop trøster os ved, at når alle er glade er enden altid god.

Dag 96 - Antidote

Efter at have sagt farvel til Brian og Jacob, nåede jeg lige et par timers søvn, inden turen gik til den elektroniske musikfestival Antidote, som blev afholdt i kanalbyen Zhujiajiao. Jeg havde glædet mig længe til arrangementet, og håbet på det kunne give mig et større indblik i den elektroniske musikscene i Kina. Zhujiajiao er en helt igennem romantisk perle, som til trods for den store turist-opmærksomhed, stadig oser af lokal kultur og historie. Festivalen blev afholdt i en aflukket lille have, omkredset af store grønne træer og klassiske kinesiske pavilioner. Musikken var en blanding af live orkestre og dj's, med det elektroniske elementer som den røde tråd. Dagens højdepunkt var uden tvivl den kinesiske dj Ben Huang. Stemningen i haven var fantastisk, og jeg kunne betragte mennesker danse hvorend jeg kiggede hen. Oplevelsen delte jeg tilsyneladende ikke med havens naboer, som på et tidspunkt troppede op på den lille scene. En meget lille kvinde talte med meget store ord, og beskrev tydeligt med sine hænder hvad hun syntes om musikken. Pludseligt fik hun nok, og rev kablerne bag på mixeren ud så musikken døde. Nogle rare betjente og et par officials fik dog talt den lille gruppe til ro, og musikken spillede hurtigt igen. For mig var dette endnu et slående eksempel, på de store kløfter som stadig findes mellem ældre og moderne kultur. Det går altså rasende hurtigt i dette land. Efter Antidote tog vi tilbage til Shanghai, hvor vi holdte picnic på fortorvet foran en lille nudelsted, inden vi tog til efterfesten på Shelter.