Dag 43 - Min mor og far

Endelig, efter flere uger i spænding, kom dagen hvor mor og far landede i Shanghai. Det var overvældende da de pludselig stod der og kyssede og krammede mig. Jeg nød det i fulde drag. Det var fedt at følge deres blikke, og se reaktionerne på nogle af de større kulturchok. Det var en første af mange ting; køre med magnettog. Tjek. Købe en is og lidt vand. Tjek. Første gang vejen skulle krydses uden fodgængerfelt var lidt værre, men over kom vi. Tjek. Check-in. Tjek. Skifte værelse. Tjek. En kop kaffe og lidt kage. Tjek. Købe kinesisk sim-kort. Tjek. Jeg var imponeret over hvor hurtigt de fangede pulsen, og bare lod sig rive med, selvom jetlaget stille og roligt kom nærmere. Vi nåede endda at besøge byens skræddermarked, som er en ordelig skalp at tage på første dag. Det var egentlig far som var mest vild med ideen, men uden tvivl mor som fik flest ideer af at være der! Senere spiste vi en lækker middag, delte en flaske rødvin og gik en tur i french concession. Inden vi sagde godnat på hotellet, var vi forbi homebase, hvor far viste gode takter ved bordtennisbordet. Vi har haft en helt fantastisk dag sammen, hvor vi har taget både små og store bider af Shanghai.

Dag 42 - Ny i job

Jeg begyndte idag min nye tjans som dokumentarist, hvor jeg skal filme og redigere en række korte videoer om vores ophold i Shanghai. Jeg er temmelig begejstret for opgaven, og havde det godt med at komme igang. Ikke alle er lige vilde med at at blive filmet hele tiden, men jeg stoler på de nok skal vænne sig til det. Jeg er jo en storyteller, og bliver nødt til at fange livet der hvor det sker. Som jeg sagde i min udtalelse til holdet; "I wanna show the inside to the outside!"

Dag 41 - Søndags Cruise på Expo Site

Abdul og jeg cyklede idag en tur igennem området, der næste år danner rammen om verdensudstillingen i Shanghai. Området er enormt, men ligner bestemt ikke noget som skal stå klart om et år. Det er en støvet byggeplads, hvor meget af det gamle byggeri stadig stikker op hist og her. Menneskene som præger området er en blanding af arbejdere, skrammelsamlere og børn som flyver med drager. Senere cyklede vi op igennem Old City, hvor vi besøgte skræddermarkedet. Efter besøget op skræddermarkedet cirkler mine tanker rundt om alle de fantastiske klæder, som snart skal pryde mit klædeskab!

Dag 40 - SPARK 09

En af de effekter en by som Shanghai har haft på mig, er at jeg pludselig skal være allestedsnærværende. Jeg vil det hele og siger ja til alt. Jeg tænkte heller ikke to gange, før jeg bestilte billetten til konferencen SPARK, som blev afholdt i World Financial Center; den som ligner en oplukker og er Shanghai's højeste byning. Konferencen var som så mange andre konferencer, en blanding af talere og connecters. Der var mange interessante oplæg, og lidt flere intetsigende reklame oplæg. Ikke desto mindre nød jeg i fulde drag at spankulere rundt i mit jakkesæt og se vigtig ud. I mængden var der også rigtig mange interessante mennesker, og dagen endte også med at jeg havde lommerne fulde af visitkort. Efter arrangementet var der Earth Hour, et event hvor lyset slukkes i en time, som vi betragtede fra verdens højeste bar. Udsigten fra 91. etage var utrolig smuk, men effekten af Earth Hour udeblev. Havde jeg virkelig forestillet mig at hele byen ville blive mørklagt på en gang?

Dag 39 - op i gear og rediger

Idag må være den aller første dag jeg ikke har formået at tage et eneste billede. Idag var også første gang hvor jeg har drukket et glas vand fra hanen. Halv i søvne gik jeg til håndvasken imorges, skænkede mig selv at glas vand, som skulle tage toppen af min "dagen derpå" smag i munden. Ligeså hurtigt som det kom ind, ligeså hurtigt kom det ud igen. Det er jo helt fantastisk så beskidt vandet er her. Det var ca. så meget som jeg har oplevet idag. Af mangel på billeder, bliver jeg dagens visuelle indslag et lille videoklip. Det er et klip som viser hvordan en taxachauffør, under kyndig vejledning af et par politibetjente, forsøger at få min foldecykel til at passe i bagagerummet. Det er blot en eksempel på hvordan tingene kan forme sig, når en fyr fra Dollerup forsøger at finde vej hjem i Shanghai. Jeg er spændt på at opleve nogle af reaktionerne på, at jeg nu vover at uploade video af den kinesiske ordensmagt.

Dag 38 - besøg udefra

Idag fik vi besøg af et hold studerende fotografer fra Gloucestershire Universitet. Vi skulle lære hinanden lidt at kende, og have lade os inspirere af hinandens arbejde. Jeg har samlet nogle videoklip fra dagen, som du kan se lige her;


Kaospilots meet Students from Gloucestershire University from Kasper Zederkof on Vimeo.

Efterfesten.

Efterfesten blev holdt på en bar et andet sted i byen, og turen derhen endte med at blive lidt af et eventyr. Først formåede vi at køre så forkert som det nok er muligt, og dernæst røg kæden af Mads' kværn som måtte en tur til mekaniker. Heldigvis ligger alt af alt lige rundt om hjønet, sådan er Shanghai bare.

Dag 37 - en glædelig overraskelse

Efter en temmelig sløv dag på kontoret, spurgte jeg Simon og Maja om de havde lyst til at følge et et tip jeg havde fået tidligere. Jeg havde modtaget en sms med et tip til en kunstudstilling, og det eneste vi havde at gå efter var adressen. Da vi ankom til adressen kunne vi ikke rigtigt se noget, men prøvede at gå ind i bygningen alligevel. Op, hen, forbi, og bagom fandt vi et oplyst rum for enden af en gyde. Vi trådte ind i et lille galleri, hvor der stod 5-6 personer og drak rødvin og sludrede. Kunstneren, kinesisk/amerikanske Miki, kom hen og præsenterede sig selv, og fortalte lidt om konceptet bag udstillingen. Hun havde malet en serie små sort/hvide malerier, som kunne sættes sammen som man ønsker det. Ideen var at den enkelte beskuer selv skaber og fortolker sit eget kunstværk, deraf udstillingens titel; "the way you see it". Det var ret simpelt, og lød som om det kunne blive sjovt. Inden vi gik igang, spurgte Miki lidt ind til hvem vi var og hvor vi kom fra. Normalt fører dette til en proces hvor vi forsøger at forklare konceptet Kaospiloter, men til vores store overraskelse blev Miki helt vild da hun hørte ordet Kaospilot. Det viste sig at Amalie fra team 13 havde haft sit internship hos Miki, som havde været var ovenud begejstret for samarbejdet. Hurtigt blev vi introduderet til galleriets indehaver Jianwei og Miki mand Lance. Vi gik i gang med at lave vores bidrag til udstillingen, og blev hurtigt opslugt i arbejdet. Det hele endte med at vi blev hængene i galleriet i timevis, og havde nogle interessante samtaler over noget god rødvin. Da jeg cyklede hjem var jeg helt høj, for det havde virkelig været en glædelig overraskelse.

Dag 36 - fra M50 og sydpå

Idag tog vores gruppe od til M50 på Moganshan Lu, hvor vi havde aftaler om at besøge nogle af de forskellige creative entreprenører deroppe. Vi besøgte en tegnestue, et brand galleri og en møbeldesigner. Det var spændende at komme indenfor, og få et indtryk af stederne og de mennesker som arbejder der. Mest interessant var Mødet med Jimmy Wang fra det kommercielle brand galleri Epsite. Han havde mange interessante holdninger omkring den kreative industri i Shanghai, og for første gang oplevede jeg konkrete eksempler på den politiske indflydelse i branchen. Da jeg skulle hjem fra M50, besluttede jeg mig for at gå lidt af vejen, så jeg også kunne lære området lidt bedre at kende. Jeg vidste at jeg skulle sydpå, og da gadeskiltene i Shanghai er alle markeret med syd/nord eller øst/vest, var det let bare at følge dem.
Gåturen alene, og uden nogen egentlig destination, gjorde at jeg hurtig forvildede mig ind igennem gyder og baggårde, og jeg gjorde mange stop for blot at betragte. Jeg blev hurtigt meget romantisk og syntes alt omkring mig var åh så fantastisk. Jeg gik helt i selvsving med at fange det hele på video, og endte også med at løbe tør for batteri på mit kamera.

Dag 35 - en fyr jeg kender

Så ofte som jeg kan går jeg hen til det samme lille åbne køkken, og bestiller en ret med ris, tomat, æg og forårsløg. Der er tre grunde; retten smager godt, koster 7,5 rmb og fordi den bliver serveret af den samme storsmilende mand hver eneste gang. Når jeg kommer, skynder han sig hen og peger på et billede af retten, for han ved godt hvad jeg vil have. Hver eneste gang syntes vi begge det er rigtig sjovt at vi sådan har denne ting sammen. Jeg syntes det er som om der er begyndt at komme lidt ekstra grøntsager i retten også, og jeg ville så gerne kunne fortælle ham hvor godt jeg syntes det smager, selvom jeg faktisk tror han ved det i forvejen. Det er næsten som om vi kender hinanden, ham og jeg, dog uden at kende hinandens navne. Næste gang jeg kommer forbi, vil jeg spørge efter hans navn, og forsøge at fortælle ham mit.

Dag 34 - montage

Idag har jeg været en lille smule produktiv, og har endelig fået samlet nogle af mine videoklip sammen i en lille montage. Det var helt mærkeligt at tænke tilbage på de første dage hernede, hvor vi frysende gik rundt og klamrede os til hinanden. Jeg har også besluttet mig for at oprette endnu en blog, dedikeret til engelske oversættelser af kinesisk og Kinesiske skilte generelt. Jeg har ikke smalet det store billedmateriale endnu, men jeg lover at være effektiv de næste par uger.

Se bloggen her: http://thebeautyofinterpretation.blogspot.com/

Dag 33 - derhjemme

Efter at have brugt dagen på at tegne i en park, sammen med tre kinesiske grafikere, valgte jeg at tilbringe denne lørdag aften derhjemme. Efter næsten en måned i lejligheden, boede vi stadig ud af vores kufferter, og værelserne er nogle man skynder sig at komme ud af om morgenen. Jeg besluttede mig for at rykke lidt rundt, hænge tøj på bøjler og klistre noget op på væggene. Jeg brugte flere timer på at finde sjove postkort og billeder hjemmefra, imens jeg lyttede til filmland podcasts og buldrende tordenvejr udenfor. Jeg hyggede mig helt vildt, og følte mig pludseligt helt hjemme. Der manglede lige et tæppe til at "binde rummet sammen", men af mangel på bedre, måtte jeg benytte mig af en rulle malertape til samme formål. Jeg kan mærke at jeg bliver bedre og bedre til at finde alternative løsninger, i kraft af at jeg ikke rigtig ejer noget som helst.

Dag 32 - på toppen

Idag holdte vi arbejdsfri, og brugte dagen sammen som et hold. Lukas og Anne havde inviteret os alle på tur, og bedt os om at møde dem på hjønet af Dongan Lu og Xietu Lu. Let for mig, for er lige nødagtigt der jeg bor. Sammen gik vi en tur, som endte på taget af den bygning hvor Lukas bor. Derfra kunne vi skue ud over byen, og nyde solen som roligt brændte sig i vores blege hud. På taget af bygningen ved siden af, fik en gruppe konstruktionsarbejdere sig et velfortjent hvil i varmen.

Dag 31 - ud af boksen

I går aftes gik jeg med Rikhard ned for at få en øl, på det lille åbne køkken, hvor vi også var en af de første dage. Vi talte længe om hvordan vi kunne komme ud af homebase, og for alvor gå på opdagelse i shanghais kulturelle undergrund. Vi sad længe og bestilte øl og grillede grøntsager, og vi havde en ekstremt opløftende samtale. Idag tog vi det første skridt, og har lavet aftaler med folk ude i byen, som vi skal mødes med den næste uge. Jeg glæder mig sindsygt meget til at opleve hvordan en designer arbejder i shanghai, hvad en ung forfatter tænker på, eller hvor en kinesisk arkitekt mon søger sin inspiration. Da jeg kom forbi homebase idag lagde jeg mærke til en tegning, som jeg havde lavet under en proces i sidste uge. Når jeg kigger på den idag, symboliserer den meget godt hvordan man hurtigt kan skabe sig en kasse, et trygt men begrænset miljø, som man vælger at bevæge sig indenfor. Det har nok været ret værdifuldt for mig at have en sådan kasse, men kun indtil nu hvor jeg har fundet fodfæste her i byen. Nu skal jeg for alvor derud!

Dag 30 - de visionære

Idag har vi lavet et visionshjul. Formålet var at give gruppen en følelse af at have et fælles mål, men uenighed gjorde at vi ikke kunne formulere noget fælles. Hjulet blev skabt via en proces, hvor vi blot lagde meningfulde ord som et puslespil. Jeg var overrasket over at se hvor mange betydninger og hvor meget mening tilfældige ord kan give når man bare sætter dem sammen. Jeg har været lettet over at producere noget, jeg syntes det er meget lettere at værdsætte og forstå værdien af et produkt når jeg er med til at producere det. Gad vide om man kan træne sin evne til at perspektivere?

Dag 29 - snakke snakke snakke

Ligemeget hvor mange gange vi øver os, tager det altid lang tid at gå igang med et nyt projekt. Det er især langsommeligt når medlemmerne af gruppen er nye for hinanden, og endnu ikke kender hinandens måde at gribe tingene an på. Idag lavede vi et sceneskifte, og mødtes hjemme hos mig for at spise morgenmad og arbejde hele dagen derfra. Jeg syntes det var en meget produktiv dag, hvor vi nåede langt, og fik vendt nogle af vores største udfordringer lidt på hovedet. Eftermiddagen brugte vi i haven midt i vores komplex, hvor vi gik fra snakke til diskutere følelsesladet. At være i Shanghai gør, med alle de nye indtryk, at vi ofte blander professionel og privat sammen. Nogle gange er det dejligt, andre gange er det meget destruktivt. Billedet er taget lige da vi havde sat os i haven.


Lige nedenfor vinduerne i vores alkove, ligger der et sports-stadium. Hver dag er der nogle nye som benytter stedet, til at træne, øve og lege. Idag var det de lokale brandmænd, som lavede taichi og trænede løb med slange.

Dag 28 - munter mandag

Idag skulle jeg facilitere den første proces for min gruppe, og da jeg var fast besluttet på at vi skulle lege os igennem den, havde jeg taget legesager med mig. Omstændighederne gjorde at vi aldrig kom så langt, og jeg måtte kæmpe bravt for at skjule min skuffelse. Da vi var færdige med at arbejde, tog vi nogle stykker i parken, hvor vi nød en is og en kold øl i solen. Undervejs var vi vidne til nogle "very special moves", fornemt udført af Morten, Gro, Camilla, Anne og Peter. Jeg syntes lige jeg ville dele;

Dag 27 - hello my friend

Lørdag aften endte på club logo, hvor jeg kunne danse til lækre toner og føle at mine kinder var varme, efter en hel dag i solen. Søndag brugte Morten og jeg på at cruise på vores foldecykler. For hver kilometer er der et nyt område, og to gader kan være som to verdener. Fra det farverige pulserende lokalmiljø, til store, tomme, grå pladser uden den mindste smule liv. Vi var også forbi et større marked, og vi blev bombarderet med tilbud om eksklusive varer til usandsynlig lave priser. Vi blev i bogstavligste fortand revet i fra alle sider, af folk som gerne ville være venner med os. Jeg fik udvidet mit solbrille arsenal betydeligt, og det var selvfølgelig til vennepris.

Dag 26 - tempel, te og gadegrill

Solskins lørdag skal selvfølgelig bruges på bagsædet af en taxa, rundt i byen for at lidt kinesiske seværdigheder. Vi startede med at besøge Longhua Temple, det største og eneste fungerende tempel i Shanghai. Det var et smukt sted, og hele området var gennemsyret med den søde duft af røgelse. Vi observerede en vældig fin ceremoni, som kun blev forstyrret tre service medarbejdere som tømte donationskassen. Her taler vi altså om fyrre buddistiske munke som står og brummer, imens tre mænd i kedeldragter hælder tusind mønter ned i en blikspand. Derefter gik turen til te-byen, hvor vi smagte på den ene fine te efter den anden, for derefter at sige Xièxie og Zàijiàn når vi kom til prisen. Inden vi snuppede en drink ved the bund, var vi forbi gadegrillen, som er et af mine favorit spiser i denne by. Lækre grøntsager, rodfrugter, tang og marineret kød, grillet på et spyd og serveret i duften af kul.

Dag 25 - arbejd arbejd

Dag efter dag bliver jeg imponeret, over hvordan denne by bare er en stor byggeplads. Overalt skyder der nye store byggeprojekter op, som alle er et skridt nærmere et mål som virker ikke-eksisterende. Det er som om de bare holder hjulene igang. Endnu mere imponerende er hvordan mændende med de gule hjelme, som de rene frakler, bare altid arbejder på højtryk. Jeg betragter dagligt arbejdernes rød/hvide gips-huse, som står i kanten af byggepladsen, og tænker hvor længe de har boet der? Findes der mon et andet hjem de kan tage hen til?