tirsdag den 31. marts 2009

Dag 43 - Min mor og far

Endelig, efter flere uger i spænding, kom dagen hvor mor og far landede i Shanghai. Det var overvældende da de pludselig stod der og kyssede og krammede mig. Jeg nød det i fulde drag. Det var fedt at følge deres blikke, og se reaktionerne på nogle af de større kulturchok. Det var en første af mange ting; køre med magnettog. Tjek. Købe en is og lidt vand. Tjek. Første gang vejen skulle krydses uden fodgængerfelt var lidt værre, men over kom vi. Tjek. Check-in. Tjek. Skifte værelse. Tjek. En kop kaffe og lidt kage. Tjek. Købe kinesisk sim-kort. Tjek. Jeg var imponeret over hvor hurtigt de fangede pulsen, og bare lod sig rive med, selvom jetlaget stille og roligt kom nærmere. Vi nåede endda at besøge byens skræddermarked, som er en ordelig skalp at tage på første dag. Det var egentlig far som var mest vild med ideen, men uden tvivl mor som fik flest ideer af at være der! Senere spiste vi en lækker middag, delte en flaske rødvin og gik en tur i french concession. Inden vi sagde godnat på hotellet, var vi forbi homebase, hvor far viste gode takter ved bordtennisbordet. Vi har haft en helt fantastisk dag sammen, hvor vi har taget både små og store bider af Shanghai.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar