
Efter at have brugt dagen på at tegne i en park, sammen med tre kinesiske grafikere, valgte jeg at tilbringe denne lørdag aften derhjemme. Efter næsten en måned i lejligheden, boede vi stadig ud af vores kufferter, og værelserne er nogle man skynder sig at komme ud af om morgenen. Jeg besluttede mig for at rykke lidt rundt, hænge tøj på bøjler og klistre noget op på væggene. Jeg brugte flere timer på at finde sjove postkort og billeder hjemmefra, imens jeg lyttede til filmland podcasts og buldrende tordenvejr udenfor. Jeg hyggede mig helt vildt, og følte mig pludseligt helt hjemme. Der manglede lige et tæppe til at "binde rummet sammen", men af mangel på bedre, måtte jeg benytte mig af en rulle malertape til samme formål. Jeg kan mærke at jeg bliver bedre og bedre til at finde alternative løsninger, i kraft af at jeg ikke rigtig ejer noget som helst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar