Så ofte som jeg kan går jeg hen til det samme lille åbne køkken, og bestiller en ret med ris, tomat, æg og forårsløg. Der er tre grunde; retten smager godt, koster 7,5 rmb og fordi den bliver serveret af den samme storsmilende mand hver eneste gang. Når jeg kommer, skynder han sig hen og peger på et billede af retten, for han ved godt hvad jeg vil have. Hver eneste gang syntes vi begge det er rigtig sjovt at vi sådan har denne ting sammen. Jeg syntes det er som om der er begyndt at komme lidt ekstra grøntsager i retten også, og jeg ville så gerne kunne fortælle ham hvor godt jeg syntes det smager, selvom jeg faktisk tror han ved det i forvejen. Det er næsten som om vi kender hinanden, ham og jeg, dog uden at kende hinandens navne. Næste gang jeg kommer forbi, vil jeg spørge efter hans navn, og forsøge at fortælle ham mit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar