Dag 71 - her er så...

Her ser du så gangen uden foran min lejlighed, hvor jeg bor sammen med Morten og Gorka. Jeg har valgt vinklen hen imod elevatoren, da trappen ned fra 24. etage ofte virker uoverskuelig. Læg mærke til den smukke orkidé, som holder sig frisk uden nogensinde at blive vandet. Hvad du ikke kan se på dette billede, er et lille træ-pindsvin bagved blomstersøjlen. Børsterne på ryggen af pindsvinet er er til at børste sine sko på. Der er to knapper på døren, som aktiverer to forskellige ringeklokker. Den ene er en ensformig dut-duuut tone, den anden har flere funktioner, hvoraf Für Elise er min klare favorit.

Her er det så mig, eller ihvertfald noget af mig, som står i elevatoren på vej nedad. Den anden dag dryppede der væske ned fra loftet i elevatoren, og nogle timer senere var der elevatorstop. Jeg fandt aldrig ud af hvad der var sket, og samme aften virkede den fint igen. Nu tænker du sikkert "tog du så trappen?" Nej det gjorde jeg ikke, for lige rundt om hjørnet er der en elevator mere, og den var i fuld vigør. Det store spejl i elevatoren er en sand velsignelse, og på travle dage har man lige et par ekstra minutter til at rette på tøjet.

Her er min postlåge, og den bruger jeg knap så ofte som elevatoren. Jeg vil skyde på jeg kigger i den hver 14. dag, lige bortset fra omkring min fødselsdag hvor jeg var god til at tjekke jævnligt. Det var godt jeg tjekkede, for min søde kæreste havde sendt et sjovt gækkebrev. Nogle gange er der regninger bagved postlågen, men jeg er aldrig rigtig sikker på hvad de betyder. Under alle omstændigheder har jeg nu præsenteret dig for min postlåge på 149 Dongan Lu, Building 4, Appartment 2403, Xuhui District, Shanghai, China.

Her er så mit køkken. Ej det passer ikke, det er i virkeligheden en sushi-bar, hvor Morten og jeg tog hen for at spise aftensmad idag. Det var første gang vi var her, og det var vi mildt sagt meget begejstrede over. Vi sad her i nogle timer og snuppede tallerkener fra båndet, imens vi nød hver en lille kande sake. Hver tallerken har en farve, som indikerer hvor meget den koster. Den billige hvide(f.eks. seks små stykker maki) koster 6 yuan, og den dyreste(art sushi!) koster 29 yuan. Det var så den tirsdag, som i dagens anledning var krydret med lidt bonusinfo.

Dag 70 - Coming to Asia

Først lige en påmindelse til alle dem som har en lille blomsterkrans på deres cykelkurv; det kan gøres meget vildere. Kan du huske filmes Coming to America? Den film hvor Eddy Murphy spiller den rige prins Akeem som drager til New York for at leve som en almindelig amerikaner og finde ægte kærlighed. Der er en scene hvor han kommer hjem til sin lejlighed, som ligger i et temmelig råt kvarter, og han ser en lang limousine som holder udenfor. Jeg tror det jeg prøver at sige er, at jeg idag så en limusine holde parkeret i et temmelig råt kvarter i Shanghai. Idag var også den første dag af vores "personal professional" periode, hvor vi hver især skal involvere os i et område vi finder interessant. Jeg fik for længe siden ideen om at lave en musik showcase festival i Shanghai, som skal være det fremmeste udstillingvindue for skandinavisk musik i asien. Jeg valgte at kalde det for Scandinavian Music Week, og konceptet er meget inspireret af Berlin-baserede popkomm festival. Sammen med Maja Brita og Christian, vil jeg undersøge muligheden for at realisere projektet, som i så fald vil premiere under verdensudstillingen næste år. Vi vil i de næste par uger opsøge spillesteder, potentielle partnere og sponsorer, og få en fornemmelse af hvor stor opbakningen er.

Dag 69 - Slendretur omkring Changle Lu.

Morten og jeg brugte dagen på at slendre i kvarteret omkring Changle Lu. Her ligger masser af spændende små butikker, som vi tog en efter en. Vi havde egentlig ikke noget formål med turen, andet end at blive inspireret. Det blev vi, og jeg tror ikke der går længe inden vi igen skal en tur til skrædderen. Om aftenen tog vi på Bell Bar, hvor Mikkeline holdte fødselsdagsfest. På vej hjem faldt jeg over nogle guldkorn til min skilte/embalage/oversættelser blog, og dem kan du selvfølgelig se ved at KLIKKE LIGE HER.

Dag 68 - klip klip klip klip

Første klippedag hjemme hos Sunday, var samtidig også mit første besøg i et kinesisk hjem. Inden jeg tog afsted var jeg faktisk lidt i tvivl om Sunday boede selv, med sin kæreste eller måske hjemme hos sine forældre. Han bor sammen med en ven, som var så opslugt af at spille world of warcraft, at jeg ikke tror han ænsede at jeg var der hele dagen. Det var forløsende at se noget af videomaterialet, for der var virkelig meget godt materiale. Vi gennemgik samtlige interviews, og lavede en plan for hvordan vi vil arbejde. Vi fik også tid til at drikke te, og lytte til hinandens musik. Jeg spillede noget dansk musik, og Sunday spillede en punk udgave af internazionale for mig.

Dag 67 - en lille gave og en lokal hot pot

Idag en en ikke-helt-almindelig formiddag på homebase, det var nemlig den allersidste. Fra nu af skal vi selv finde steder at arbejde fra, hvilket på mange måder er både godt og skidt. På den ene side kommer jeg til at savne stedet, og den daglige gang iblandt de andre Kaospiloter. På den anden side er det en kærkommen lejlighed til at opsøge nye spændende steder, og forhåbentlig finde en masse ny inspiration. Abdul havde lavet en lille gave til os allesammen, hvor vi hver især fik et fint hjemmelavet kort med et lille citat. Det var uden tvivl en gave som ramte mange lige i hjertet. Gorka, Morten og jeg indså at der var gået et stykke tid, siden vi sidst havde væres forbi vores lokale hot pot. Det var nu dejligt igen at slupre den stærke suppe, og tygge den knasende lotusrød. Senere samme aften var der fest, et sted som vi først fik at vide da festen startede. Vi blev først sendt ud på et urban-race i byen, hvor vi i grupper skulle skaffe forskellige ting til festen. Et effektivt og sjovt svar på creative-outsourcing. Festen var et hit, og udviklede sig efter en velkendt formel; euforisk fællessang, svenkerne spiller electro-clash, folk danser, simon holmgaard spiller indie rock, dybe samtaler, maja q finder anne linnet frem osv. Jeg elsker at jeg altid ved mere eller mindre hvad der kommer til at ske, vi kender efterhånden hinanden rigtig godt.

Dag 66 - der skal være orden

Præcis som med krabben i Bennys Badekar, skal der være orden når man laver aftaler. Jeg måtte idag igennem den halve by, for at få en underskrift til en kontrakt imellem de involverede parter i filmprojektet. Jeg syntes først det var lidt irriterende, men jeg endte faktisk med at have en ret fed tur. Stedet jeg skulle hen var et kinesisk universitet, og det var både stort og inspirerende at vade rundt på campus. Udenfor på gaden fandt jeg en fyr som solgte bøger, her fandt jeg til en 10'er, en bog med arkitektur-tegninger og modeller fra Hong Kong og Shanghai. Den sorte ryg med kinesiske tegn trykt i guld, skal nok komme til at pryde reolen i den lejlighed, hvor jeg skal bo sammen med Susanne når jeg vender hjem til Danmark. Det er vildt så meget jeg allerede glæder mig.

Dag 65 - finalen

Sidste dag med Inspiration Tour, og endnu en dag med mange indtryk. Touren sluttede på den mest fantastiske location, som lå et stykke uden for byen. Deltagerne blev kørt dertil i veteranmotorcykler, og Sunday og jeg havde hyret en ekstra kværn til at filme fra. Jeg tror Sunday var temmelig spændt, og det udviklede sig nok til nervøs, da chaufføren fortalte hvordan han frygtløst var vant til at ræse i Shanghais gader. Heldigvis gik det rigtig godt, og bortset fra en øm bagdel, var Sunday kommet uskadt igennem turen. Som nævnt tidligere, var den afsluttende location ikke mindre end fantastisk, og der var så mange smukke baggrunde, at det tog os lang tid at vælge hvor vi skulle lave vores afsluttende interviews. Altsammen var luksusproblemer, som gav os den ekstra energi der skal til, for at tage det sidste seje træk. Det hele gik som det skulle, og jeg glæder mig allerede til at komme igang med post-produktionen.

Dag 64 - anden dag på settet

Idag tog os rundt til mange smukke locations, som jeg kunne nyde imellem optagelserne. Jeg var især begejstret for de store bygninger og promeader omkring Science and Technology Museeum, hvor jeg kunne betragte arkitekturen som fylder hele Pudong. Vi har vildt travlt hele tiden, og jeg glæder mig til vi er færdige imorgen.

Dag 63 - første dag på settet

Sunday er for fed, det kan ikke siges nok gange. Han er dygtig, og han arbejder hårdt for at vi kan nå vores mål. Han er også god til at se hvornår det er tid til at samle ny energi, og ofte tager han sig lige en lille lur, fuldstændig upåvirket af omgivelserne. Idag var første dag hvor vi filmede, og det gik rigtig godt. Helt naturligt faldt Sunday og jeg ind i en arbejdsrytme, hvor vi tydeligt kan se hinandens meget forskellige roller. Jeg troede lidt at jeg også skulle føre kamera, men Sunday er simpelthen i en anden liga. Jeg er til gengæld skarp på historiefortællingen, og ved hvad der er vigtigt at få med på film. Jeg er også glad for at jeg ikke er bundet til at filme, da jeg på den måde kan sørge for de overraskende mange praktiske ting en film-produktion indebærer. Kontrakter og tidsplaner alene er et fuldtids-arbejde. Vi har stadig to dage tilbage at filme i, men allerede nu føler jeg at vi har meget godt materiale. Det skal nok blive godt!

Dag 62 - Vincent og Søn

Idag var jeg med min udlejer Vincent og hans søn Anakin, ude for at se på noget lagerplads. Vi har besluttet os for at opmagasinere alle de ting vi ikke tager med til Danmark, så Team15 kan få glæde af det under deres Outpost. Der kommer til at stå cykler, gryder, dyner, bøger, musik-anlæg, osv. Det var et lager som alle andre, men sikkerheden må siges at være en smule ud over der sædvanlige. En af Vincents ansatte bor på lagret, hvor han har en madras og en lille riskoger.

Dag 61 - enter

Idag mødtes jeg med Sunday, og vi fik de allersidste detaljer på plads, inden vi går igang med at filme mandag. Nu er vi klar til at trykke enter på vores storyboard, og jeg må indrømme at have høje forventninger til udfaldet. Jeg fik mulighed for at se noget af Sundays tidligere arbejde, hvilket var meget interessant. Derudover fik vi også talt en smule sammen, og lært hinanden en smule at kende. Jeg tror det kommer til at gøre en kæmpe forskel, når vi nu skal arbejde sammen 8-22 de næste mange dage. Efter mødet tog jeg over til Peter Eland, hvor der var barbeque på terrassen. Det var fantastisk at fornemme duften af grillet kød og grøntsager, imens jeg kunne slappe af og nyde lidt kinesisk rødvin. Jeg vil her nævne at der faktisk findes gode kinesiske rødvine, men det lykkedes mig ikke at finde den idag.

Dag 60 - teppanyaki

Det var ikke noget kønt syn, da tyve danske studerende mødte det japanske spise-koncept Teppanyaki. Konceptet minder lidt om spanske tapas eller græsk meze, hvor man får serveret en lang række forskellige retter. Forskellen er at ved Teppanyaki har man sin helt egen kok, som tilbereder maden foran dig. Bordet man sidder ved har en stor opvarmet stålplade, som kokken så tilbereder maden på. Det forgår med masser af store armbevægelser, høje flammer og hele molevitten. Det er rigtig fint, og maden er fantastisk. Sagen er den, at her i Shanghai har man udvidet Teppanyaki konceptet en smule, så det inkluderer "all you can eat and drink!" For tyve feststemte kaospiloter, placeret omkring et bord til ti, var dette en gylden mulighed for at starte en fest. Faktisk tror jeg det endte med at ligne en regulær grisefest. Masser af lækkert mad og en endeløs strøm af saki, gjorde at festen blev ved efter lukketid, hvor vi sang på vejen ud af døren. Sammen med os var kokken, som vi selvfølgelig havde sørget godt for, og han endte med at tage med på natklub.

Dag 59 - dokumentaristen 2

Også idag var dokumentaristen med i marken, og denne gang for at filme Mads imens han lavede reaserch til et projekt. Turen gik forbi området omkring verdensudstillingen, som vi betragtede fra et tag vi fik lusket os adgang til. Det er altid meget overvældende at stå på et tag og kigge ud over Shanghai, da man igen bliver mindet om byens enorme størrelse. Mads skulle finde en række gode locations til en inspirations-tour, og dem er der masser af i en by som Shanghai. Sagen er bare den, at nærmest hver eneste kvadratmeter har sin helt egen uniformerede vagt, som gør sit for at ingen skal have adgang. Regelen er at man aldrig spørger, men målrettet går forbi vagten som det mest naturlige i verden. På vejen tilbage så vi endnu et fantastisk eksempel på kinesisk arbejdskultur. Udstyret med en spand maling og en meget lang rulle, var en ensom kineser i færd med at male bunden af den forhøjede og tre-sporede motorvej Zhongshan Lu. Zhongshan Lu omkredser hele Shanghai, og arbejdet kan velsagtens være færdigt, tids nok til at begynde forfra.

Dag 58 - dokumentaristen

Ikke alene er jeg producer, jeg er også udstyret med den ligeså fornemme titel dokumentarist. Den fik jeg jeg da jeg ikke længere følte mig tilpas med rollen som freelance direktør. Jeg elsker min rolle som dokumentarist, for den tvinger mig til at betragte vores outpost fra et bredt perspektiv. Udover at følge vores arbejde som organisation, forsøger jeg at filme situationer som ligger udenfor arbejdstiden. Som Kaospiloter er vi ikke alene i Shanghai for at arbejde, vi bor her og har vores "almindelige" liv med alt hvad det indebærer. Idag fik jeg en enestående mulighed for at være med, da Gro skulle skulle til frisøren og have lavet krøller i sit hår. I salonen var der 4 kunder og ca. 15 ansatte. Et klassisk billede på Kinesisk arbejdskultur, hvor der sjælent mangler hænder. Med uhyre grundighed rullede den fokuserede top-stylist pappelotterne op, fuldstændig uforstyret af de mange beskuere.

Dag 57 - produceren

Jeg er blevet producer, det fandt jeg lige ud af idag. Jeg mødtes med den kinesiske filmmager Sunday, som vi har hyret til at lave en dokumentarfilm for os. Jeg skal være historiefortæller på projektet, og assistere Sunday i klippefasen. Jeg havde inviteret Sunday hjem i lejligheden, hvor jeg faktisk var det meste af dagen. Nu hvor jeg tænker over det, har det været en ret kedelig dag. Jeg kan mærke at jeg lige skal tilbage til hverdagen igen, efter en lang ferie med masser af oplevelser. Well, mødet med Sunday gik godt, og jeg glæder mig til at komme igang med filmen.

Dag 56 - farveller

Idag kom dagen hvor jeg igen måtte tage afsked med mor og far, som skulle tilbage til Danmark og Lunderskov. Det var selvfølgelig hårdt, men for pokker hvor har det bare været en fantastisk tid. De tårer som trillede idag, var jo fordi der har været så mange grin undervejs. En af dem kom den aften mor bestilte en "cremet og luftig flødemousse serveret på en sprød nøddebund, overtrukket med mørk fyldig chokolade". Fornemt serveret fik hun så det vi kender som en flødebolle. Eller billedet af far som konstant blev stoppet af folk som ville have taget billeder med ham, eller undrende betragtede piben i hans mund. Heldigvis kommer der mange flere oplevelser, og det er nok bare på en dag som i dag man bliver lidt nostalgisk.

Dag 55 - påske

Med påske hører en rigtig påskefrokost, og den holdte vi denne aften. Efter en dag med at pakke, presse, trampe kufferter, var det tid til at nyde den sidste aften sammen. Først var vi et smut i carrefour for at handle (mor, du kan købe dijonnaisse i netto) , inden vi skulle hjem for at skype de sidste detaljer plads med hjemmefronten. Imens nettet glødede, forberedte Gorka og jeg rugbrød, kogte æg, grøntsager, kolde carlsberg, chokoladeæg, vodka, hamberyg som udgjorde rygraden af vores påskefrokost. Det var en hyggelig aften som Gorka og jeg rundede af med en drink i alkoven, efter at vi havde sagt farvel til mor og far. Også en lidt vemodig aften, for det var jo den sidste af 13 helt fantastiske aftener sammen i Kina.

Dag 54 - Åh Suzhou

Idag var lidt af en overraskelse, lad mig slå det fast fra starten. Det var ikke helt sikkert at vi ville afsted idag, og vi var faktisk en smule trætte og umotiverede. Vi tog afted fordi vi gerne ville opleve kendte besømte haver i Suzhou, og fordi idag var den sidste chance for at nå det. Der gik ca. halvanden time fra vi sagde "ok, så lad os dog gøre det!", til vi sad tog afsted med toget fra den anden ende af byen. Første indtryk af Suzhou var noget anderledes end jeg havde forventet; byen virkede større og mere hektisk ved første øjekast. Vi tog ud til den første have, den som hedder "haven man dvæler ved!" Her brugte ca. en time, hvor vi gik rundt og betragde stenopsætninger, bonzai-træer, vandløb og blomsterbede. Haven var usandsynlig smuk, men det var alligevel en lidt flad fornemmelse og noget manglede ligesom. Jeg tror vi deler følelsen af, at haver er nogle man skal bruge for at forstå dem. Lidt ligesom mad, det er altså ikke det samme bare at kigge på mad, ligemeget hvor lækkert det ser ud. Istedet for at se tage hjem eller se flere haver, fulgte vi et tip om at besøge et område i den anden ende af byen. Yes! Det var ligepræcis det vi ledte efter. Et smuk og roligt kvarter, med charme og varme. Her var ingen traffik, og ingen blinkende neonreklamer. Her var snoede kanaler med gondoler, hyggelige cafeer og gallerier. Her var blomster og træer som groede frit, folk som sang imens hunden løb frit. Her kunne vi ånde, og den kolde øl smagte pludselig af meget mere. Her skal jeg tilbage til, basta. På vej hjem fik jeg kuppet mor og far ind i en motorcykel-taxa, som hoppede og dansede os hele vejen til banegården. Det havde i sandhed været en fantastisk dag, som ingen af os havde set komme!

Dag 53 - pang farver

Når man sådan kommer ind med morgentoget, har man nogle gange brug for at gøre noget ekstra ud af sig selv. Mor og Far tog på hotellet, for at få lidt søvn og et bad. Jeg tog til frisørenen, som var mit første hos en kinesisk frisør. Derefter tog vi til skræddermarkedet, hvor vi skulle hente alle vores nye klæder. Nogle ting skulle lige rettes lidt ekstra til, men det var gennemgående nogle vildt flotte ting vi havde fået lavet. Det var egentlig meningen vi skulle have haft påskefrokost i eftermiddag, men vi havde alle brug for at slappe en smule af, og fordøje nogle af de seneste dages indtryk. Derfor tog vi hver til sit, og havde en rolig aften og gik tidligt i seng. Jeg lå længe og lyttede til musik, imens mor og far delte en flaske vin på hotellet.

Dag 52 - fødselsdag

Idag var min fødselsdag, og jeg kunne helt selv få lov at vælge hvad vi skulle bruge dagen på. Valget faldt på at finde en park, hvor vi kunne hygge os sammen i solen. Jeg blev vækket med morgensang på værelset af mor og far, og fik serveret morgenkaffe imens jeg så video-hilsen hjemmefra. Det var den dejligste morgen, hvor følelserne fik frit spil. Inden vi var helt parat til at tage i parken, skulle vi lige købe lidt frugt, sandwich og et par nye lækre sko til mor. Vi valgte en park på kortet, som så stor nok ud til rent faktisk at være en park, og som lå relativt tæt på. Vores højeste ønske var at der ikke var særlig mange mennesker, og det fik vi i den grad indfriet. Vi ankom til en rolig oase, hvor man næsten ikke kunne høre larmen fra byen udenfor. Inde i midten var der en gammel historisk offerplads, hvor vi tilfældigvis kom til at overvære en ceremoni. Først hen imod slutningen, da instruktøren begyndte at dirigere, lugtede vi lunten af en generalprøve. Vi skyndte os videre til parkens lille dam, hvor vi slog os ned ved en bænk. Rundt om sad et par ældre mænd og spillede Mahjong, og en studine sad på en klippesats og læste. Her brugte vi så de næste mange timer på at tale og betragte omgivelserne. Jeg faldt i søvn på fliserne, imens mor varmede sig i solen og far studerede havens fulgeliv. Da vi gik hjem fra parken kom vi forbi kvarteret omkring Lama Tempel, hvor vi købte lidt røgelse og en pose mandler. Pludselig var det blevet mørkt, den dejligste fødselsdag var ovre, og vi tog nat-toget tilbage til Shanghai.

Dag 51 - et meget stort marked

Efter en hård dag på muren, var tempoet skruet en smule ned idag. Efter morgenkaffe på et lille bageri, tog vi en taxa til Beijings store Antikmarked. Dvs. der gik lige lidt tid inden vi kunne finde en taxa-chauffør som ville køre med os, da priserne pludselig havde ændret sig til et fast beløb, svarende til det tre-dobbelte af hvad taxameteret ville ende på. Det var en modbydelig situation at stå I, og jeg blev rasende på chauffør nummer to, som jeg højlyst kaldte en hjerteløs racist. Det tiltræk flere beskuere, som virkede som om de "heppede" lidt på os. Ikke mange minutter senere satte vi os ind i en taxa med en sød og rar chauffør, som kørte os til vores destination. Markedet var fyldt med gamle kinesiske antikviteter, og for første gang oplevede vi en marked hvor alle gæster var kinesere. Det gav en lidt anden, og mere afslappet stemning end det klassiske turist marked. Senere samme aften skypede vi med familien derhjemme, og det var to meget engagerede bedsteforældre der havde sat sig ved skærmen!