mandag den 13. april 2009

Dag 54 - Åh Suzhou








Idag var lidt af en overraskelse, lad mig slå det fast fra starten. Det var ikke helt sikkert at vi ville afsted idag, og vi var faktisk en smule trætte og umotiverede. Vi tog afted fordi vi gerne ville opleve kendte besømte haver i Suzhou, og fordi idag var den sidste chance for at nå det. Der gik ca. halvanden time fra vi sagde "ok, så lad os dog gøre det!", til vi sad tog afsted med toget fra den anden ende af byen. Første indtryk af Suzhou var noget anderledes end jeg havde forventet; byen virkede større og mere hektisk ved første øjekast. Vi tog ud til den første have, den som hedder "haven man dvæler ved!" Her brugte ca. en time, hvor vi gik rundt og betragde stenopsætninger, bonzai-træer, vandløb og blomsterbede. Haven var usandsynlig smuk, men det var alligevel en lidt flad fornemmelse og noget manglede ligesom. Jeg tror vi deler følelsen af, at haver er nogle man skal bruge for at forstå dem. Lidt ligesom mad, det er altså ikke det samme bare at kigge på mad, ligemeget hvor lækkert det ser ud. Istedet for at se tage hjem eller se flere haver, fulgte vi et tip om at besøge et område i den anden ende af byen. Yes! Det var ligepræcis det vi ledte efter. Et smuk og roligt kvarter, med charme og varme. Her var ingen traffik, og ingen blinkende neonreklamer. Her var snoede kanaler med gondoler, hyggelige cafeer og gallerier. Her var blomster og træer som groede frit, folk som sang imens hunden løb frit. Her kunne vi ånde, og den kolde øl smagte pludselig af meget mere. Her skal jeg tilbage til, basta. På vej hjem fik jeg kuppet mor og far ind i en motorcykel-taxa, som hoppede og dansede os hele vejen til banegården. Det havde i sandhed været en fantastisk dag, som ingen af os havde set komme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar